Afdelinger:


Velkommen til Odense Værkstedernes Webshop

Leder du efter et unikt produkt, såsom et unika glasfad, en nænsomt vævet dug eller måske et fuglehus til din have? Så er du kommet til det rette sted. Her på Odense Værkstederne er vi ca. 400 medarbejdere med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi producerer alt lige fra musik, malerier, viskestykker, smykker til marmelade og fuglehuse. Nogle af tingene er til salg her på siden allerede nu, andre vil komme til senere.


Vi på Odense Værkstederne har livskvalitet og personlig udvikling i højsædet og ved at blive kunde hos os, vil du støtte os både for vores indsats og arbejde i dagligdagen, men i høj grad også til de oplevelser, som du kan være med til at give os.

Vi står for alt lige fra produktion, ordremodtagelse, afsendelse af varer og til selve driften af webshoppen. Overskuddet fra webshoppen går til vores arrangementer på Odense Værkstederne.



Odense Værkstedernes historie:

Odense Værkstederne er Odense Kommunes dagbeskæftigelse til voksne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Odense Værkstederne har fem afdelinger: Bregnevej, Camillagården, Skovgården, Kulturhuset og Havørnen. Tilsammen beskæftiger afdelingerne ca. 400 medarbejdere. Fælles for alle vores medarbejdere er, at de ikke umiddelbart er i stand til at opnå arbejde på det ordinære arbejdsmarked.

– På Odense Værkstederne er der plads til alle, der vil arbejde, være en del af vores fællesskab eller aktiveres i vores brede vifte af tilbud. Klik på nedenstående links for mere information om de enkelte afdelinger: